Chalciporus piperatus

Hvad du bør vide

Chalciporus piperatus (syn. Boletus piperatus, Suillus piperatus), er en lille poresvamp af familien Boletaceae, der findes i blandede skove i Europa og Nordamerika. Den er blevet registreret under indførte træer i Brasilien og er blevet naturaliseret i Tasmanien og spredt under indfødte Nothofagus cunninghamii træer. En lille bolet, frugtlegemet har en orangefarvet hætte med kanelbrune porer nedenunder og en høj tyk stilk. Den sjældne variant hypochryseus, som kun findes i Europa, har gule porer og rør. Den farver ikke blå ved blå mærker.

Denne svamp vokser alene, spredt eller i flok i blandede skove, primært med nåletræer.

Chalciporus piperatus indeholder giftstoffer og betragtes normalt som uspiselig. Den er blevet brugt som krydderi i mange lande, og den italienske kok Antonio Carluccio anbefalede, at den kun blev brugt til at tilføje sin pebrede smag til andre svampe. Nogle anbefaler, at den koges godt før indtagelse for at minimere risikoen for mavesymptomer, men den pebrede smag går tabt ved tilberedning, og endnu mere ved reduktion til pulverform.

Derudover kan den tørres og males og bruges som et peberlignende krydderi eller spises kogt af folk, der kan lide stærke chilier.

Andre navne: Pebret Bolet.

Identifikation af svampe

1. Økologi

   Mykorrhiza - primært med nåletræer, men veldokumenteret under asp og andre løvtræer (Singer, 1986); vokser alene, spredt eller i flok; sommer og efterår; ret vidt udbredt, men mere almindelig i det nordlige og vestlige Nordamerika.

2. Hætte

   2-7 cm; konveks, bliver bredt konveks; klæbrig, når den er frisk, men tørrer hurtigt; skaldet; skinnende; kedelig rødbrun til kedelig lyserødbrun, falmer til solbrun.

3. Poreoverflade

   Begynder at løbe ned ad stokken; kanelbrun til rødbrun, bliver kedelig kobberrødlig ved modenhed; blå mærker mørk rustbrun; normalt med 1-2 porer pr. mm nær randen, men ofte med brede, kantede porer nær stokken, der skaber fine linjer ved stokkens spids; rør til 5 mm dybe.

4. Stængel

   2-5 cm lang; 1-2 cm tyk; mere eller mindre lige; tør; fast; farvet som hatten; skaldet; base med lyst til mat gult mycelium.

5. Kød

   Gullig til lyserød i hætten; lysere gul i stænglen; ikke farvning ved eksponering eller farvning let lyserød.

6. Lugt og smag

   Lugt ikke karakteristisk; smag stærkt pebret.

7. Kemiske reaktioner

   Ammoniak grålig til oliven på hætteoverfladen; negativ til rosa-grå på kødet. KOH negativ til grå på hætteoverfladen; negativ til grå på kødet. Jernsalte negative på hættens overflade; negative på kødet.

8. Sporeaftryk

   Brun til rødbrun.

9. Mikroskopiske kendetegn

   Sporer 7-11 x 3-4 µ; glatte; subfusoide; gullige i KOH. Hymeniale cystider fusoide til fusoide-ventriose; op til ca. 50 x 10 µ. Pileipellis et sammenfiltret lag af cylindriske elementer 5-12 µ brede; terminale elementer med afrundede til subakutte spidser; hyalin til gullig.

Lignende arter

1. Rubinoboletus rubinus

   Mykorrhiza med egetræer; den har bredt ellipseformede sporer.

2. Suillellus luridus

   Meget større og har en netformet stængel; dens porer bliver orange ved modenhed, men de bliver hurtigt blå, når de får blå mærker.

3. Rubroboletus satanas

   Har en hvid hætte og orange eller røde porer, når den er moden; kødet bliver lyseblåt, når det skæres, og falmer derefter tilbage til sin oprindelige blege farve.

4. Chalciporus rubinellus

   Har lysere farver end C. piperatus, inklusive helt røde rør.

Taksonomi og etymologi

Den franske mykolog Pierre Bulliard beskrev arten som Boletus piperatus i 1790. I sin taksonomiske historie er den blevet overført til slægterne Leccinum (Samuel Frederick Gray, 1821), Viscipellis (Lucien Quélet, 1886), Ixocomus (Quélet, 1888), Suillus (Otto Kuntze, 1898) og Ceriomyces (William Alphonso Murrill, 1909). Den blev omklassificeret og fik sit nuværende binomiale navn i 1908 af Frédéric Bataille, da han gjorde den til typeart for den nyligt afgrænsede Chalciporus-slægt. Artsnavnet piperatus betyder "pebret" på latin.

Chalciporus piperatus er medlem af slægten Chalciporus, som sammen med slægten Buchwaldoboletus danner en gruppe af svampe, der er en tidlig udløber af Boletaceae. Mange medlemmer af gruppen ser ud til at være parasitiske.

To varianter er blevet beskrevet. Chalciporus piperatus var. hypochryseus blev oprindeligt beskrevet som Boletus hypochryseus af den tjekkiske mykolog Josef Šutara i 1993, og blev flyttet til Chalciporus et år senere af Regis Courtecuisse. Wolfgang Klofac og Irmgard Krisai-Greilhuber omklassificerede den som en varietet af C. piperatus i 2006, selvom nogle kilder fortsat betragter den som en selvstændig art.

Variety amarellus, først publiceret af Quélet som Boletus amarellus i 1883 og senere overført til Chalciporus af Bataille i 1908, blev beskrevet som en varietet af C. piperatus i 1974 af Albert Pilát og Aurel Dermek.

Kemi

Sclerocitrin, en pigmentforbindelse, der oprindeligt blev isoleret fra den almindelige jordkugle (Scleroderma citrinum), er den største bidragyder til den gule farve på myceliet og stilkens basis hos C. piperatus frugtlegemer. Andre forbindelser, der er blevet isoleret fra denne art, omfatter norbadion A, chalciporon, xerocominsyre, variegatic acid, variegatorubin og et andet gult pigment, chalcitrin. Chalciporone er ansvarlig for den bitre smag af frugtlegemerne. Pigmenterne sclerocitrin, chalcitrin og norbadion A er biosyntetisk afledt af xerocominsyre. Beslægtede forbindelser, der findes i frugtlegemerne, omfatter chalciporon-isomererne isochalciporon og dehydroisochalciporon.

En feltundersøgelse af svampe, der voksede på forurenede steder i Tjekkiet og Slovakiet, viste, at C. piperatus-frugtlegemer, der voksede nær blysmelteværker og på mine- og slaggedynger, havde den største evne til at bioakkumulere grundstoffet antimon. I en samling blev der fundet et "ekstremt højt" niveau af grundstoffet - 1423 milligram antimon pr. kilo tørret svamp. Til sammenligning var antimonniveauerne i andre almindelige terrestriske svampe fra det samme område, både saprobier og ektomykorrhizasvampe, mere end en størrelsesorden mindre.

Kilder:

Foto 1 - Forfatter: Holger Krisp (CC BY 3.0 Unported)

Foto 2 - Forfatter: {{{2}}} (CC BY-SA 3.0 Ikke portrætteret)

Foto 3 - Forfatter: Tænker (CC BY-SA 3.0 Ikke publiceret)

Foto 4 - Forfatter: Mars 2002 (CC BY-SA 3.0 Unported)

Foto 5 - Forfatter: Jörg Hempel (CC BY-SA 2.0 Tyskland)